Praktikmål 2 - Blooms taksonomi

Når jeg skulle forholde mig til praktikmål, har jeg haft gavn af at tænke Blooms taksonomi ind i dialogen og formuleringen.

At lave SMARTE mål (se det foregående indlæg), kan være en stor hjælp til at formulere klare mål. Alligevel siger det ofte ikke noget om kravenes (målets) niveau, eller indlæringens dybde om man vil.

Bloom er en amerikansk forsker, som har lavet en model, der beskriver læring som en række kognitive trin (niveauer). I sit udgangspunkt er den positivistisk og kan opfattes som lineær i sin oprindelige tænkning. Til trods for det oplever jeg det som meningsfuld, da jeg er enig i, at man ikke meningsfuld kan analysere noget, som man ikke har viden om, eller en forståelse af. Han opererer med 6 niveauer, som skal forstås progressive. Der er dels en retning fra det kendte til det ukendte, dels en retning fra det simple til det komplekse.

Betegnelserne for de enkelte niveauer kan benyttes når praktikmål skal laves eller kravene til opnåelse skal forstås.
Umiddelbart vil jeg forvente, at en studerende opnår kendskab om/til en række områder i enhver praktik. At kunne forstå og anvende er krav, der bør være opnåelige i en 1. (3-måneders) praktik. Om en studerende kan nå mere i en 1. praktik, vil først og fremmest være afhængig af den viden og de færdigheder, den studerende kommer med i forvejen. En studerende med nogen erfaring fra området vil have bedre muligheder for at opnå en et højere niveau, end en, som er uden forudgående (institutions-)erfaring.
I 2. og 3. praktik (6-måneders) vil det være oplagt at skærpe kravene til (også) at omfatte mål med et højere niveau.
Nøgleordene i niveauerne bruges i målformuleringen til at angive niveauet for målet.
Dermed kunne et mål lyde: Jeg vil analysere pædagogikken vedrørende "XY". I analysen vil jeg sammenligne "A" og "B" for at udlede hensigtsmæssige handlemåder i forhold til "XY".

Senere er Blooms taksonomi blevet videreudviklet, hvilket har resulteret i en tilsvarende kæde af niveauer, som dog består af udsagnsord:  
At huske -> at forstå -> at anvende -> at analysere -> at danne -> at skabe.
Dette antyder en mere aktiv process.
Ligeledes er der senere sket en tilpasning på det affektive domæne:
At modtage -> at svare -> at vurdere -> at organisere og begrebssætte -> at karakterisere ved værdi eller værdibegreber.

Samtidig kan man måske antage, at man kan lære "på tværs", d.v.s. at viden og forståelse på et område kan anvendes på et højere niveau på et andet område/indhold.
Og så er modellen måske ikke så statisk endda.

Ovenstående er noget jeg har haft gemt på min pc i brudstykker i længere tid. Jeg har derfor ingen kildehenvisning. Hvis du googler "Blooms taksonomi" kan du uden problemer finde masser af uddybende materiale om det.

Se også det nyere indlæg om Blooms Taksonomi II - Refleksion.