lørdag den 29. oktober 2011

Det er fedt med konflikter

Der ligger masser af godt i konflikter. De har potentialet til at skabe forandringer. Der er masser af energi i dem. De kan sætte os på prøve, vores evner, holdninger, tænkning og vores handlemåder kan sættes i fokus og analyseres under lup. Vi kan blive klogere, de kan berige os og vores forståelser af os selv og vores omgivelser.

Jeg vil ønske, jeg kunne tro på dette, at jeg oplevede konflikter sådan. Men jeg synes de er forbandet irriterende, energislugende, negative og besværlige.

Det er mange typer af konflikter og litteraturen er fuld af typeinddelinger og kategoriseringer. Der er et nærmest uoverskueligt antal af råd og teorier om konflikter og ikke mindst om konfliktløsning. Det er en god indikator på at konflikter fylder i vores hverdag. Både på jobbet og nogen gange også i privaten.

Jeg hader konflikter. Jeg vil som min første, naturlige rygmarvsreaktion på en konflikt meget ofte forsøge at undgå den. Det er ikke altid særligt fornuftigt. Nogen konflikter går over, nogen er ubetydelige, dem man på forhånd ved at man taber, er ofte ikke værd at tage.
Men flertallet af dem er værd at blive taget, og det er nødvendigt og/eller fornuftigt at tage dem. Når jeg nu har en tendens til at undgå dem, kommer de nogen gange til at få lov til at udvikle uhensigtsmæssigt meget og optrappes hen ad vejen, hvilket igen gør det vanskeligere at løse dem.
Derfor prøver jeg at være mere bevidst om mine valg af strategier. Jeg øver mig i at gå ind i dem noget før og oftere. Det virker. De sværeste er dem, jeg er en del af. De letteste er dem, hvor jeg "bare" kan formidle/mediere.

Der er lang vej igen, før jeg oplever konflikter som positive, dynamiske forandringsagenter.
Jeg når formentlig aldrig dertil. Jeg er i bund og grund for harmonisøgende i det inderste af min personlighed til at kunne nå dette.

Foreløbig vil jeg forsøge at benytte mig af følgende mantra:
Konflikter er ikke til for at blive undgået. Konflikter er til for at blive taget. 
Hvis man gentager noget ofte nok, har det en tendens til at blive sådan. Jeg får se, om det hjælper.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar