Ledelse er ... at gøre noget uventet

Generelt er det godt, hvis medarbejderne ved hvor de har lederen hen.
Når han er til at regne ud, giver det tryghed. Der er en stabil linje, en klar retning, krav og forventninger, som er til at finde ud af.
Det er godt, vigtigt og formentlig næsten altid rigtig.
Men det gør også - i hvert fald i mit tilfælde, at det godt kan være temmelig kedelig. Jeg har svært ved at finde det sjove, skæve, humorfyldte gen frem i hverdagen. Ikke så godt, men sådan er det.
Det resulterer så måske også i, at jeg havner i skuffen med de kedelige folk. Forhåbentligt ikke endda i skuffen med idioterne.
Hvis jeg nu synes det hele er lidt "nuancer af grå", hvad tænker mon omverdenen?! Altid alvorlig og seriøs, aldrig sjov og ballade i gården. Ingen tvivl om, at der skal smiles og grines noget mere. 
Så var det den anden dag, hvor jeg kastede mig ud i en blomsterdekoration og kogning af rabarbersaft fra haven (begge dele derhjemme), hvilket jeg ikke har gjort før, at jeg begyndte at tænke over, hvad det er, der forhindrer mig i at prøve noget andet, nyt og uventet på jobbet.
...
Ovenstående skrev jeg i sommerferien. Siden da har det ligget som kladde og ventet på at blive skrevet videre på. Jeg er ikke blevet klogere, så jeg vil lade det stå som det er.

For et par par uger siden oplevede jeg min personalegruppe, som i den grad trådte i karakter. Rammerne var ikke gode - der manglede medarbejdere og ledelse - og der var to større arrangementer, som skule klares ved siden af den almindelige hverdag. 
Det tog de hånd om, som var det det mest naturlige i verden. Et skidt udgangspunkt blev til en god uge og to rigtig gode oplevelser.
Tilbage står jeg med en følelse af stolthed over dem. Stolt over dem og den måde de havde taklet det på og det gode humør de havde. Stolt over at der trods alt må være noget rigtig i den måde vi leder institutionen på, siden de tager udfordringen op på den måde.

Et par dage senere købte jeg en flot buket blomster til dem hver især. Der fulgte et brev med, hvor jeg gav udtryk for den glæde jeg havde følt , med ros og anerkendelse til dem hver især.
Det var ikke det, jeg havde i tankerne om noget uventet, men de blev overrasket og glade. Så fik jeg da givet noget af min følelse tilbage til dem. Og det er ikke så ringe endda.
Gode oplevelser er til for at blive dyrket.