Rekruttering - at finde den rette nye medarbejder

Vi er i gang med at ansætte en ny pædagog. Stillingsopslaget har (kun) været ude i cyberspace og der er nu lukket for ansøgninger.
Der er kommet mange ansøgninger denne gang. Man kan mærke på søgningen, at det står sløjt til rundt omkring i kommunerne og at der skæres ned alle vegne. Det kan ud over antallet mærkes på den geografiske spredning, ansøgerne kommer fra.
Det er jo dejligt for os. Der er noget at vælge imellem. Men hvordan vælger man så den rigtige?
Nettet er fyldt med gode råd om "sådan finder du den rigtige".
Vores opslag har bevidst været bredt formuleret, for at få mange til at søge. Tidligere var det en nødvendighed for at få nogen til at søge overhovedet. Det er for tiden åbenbart ikke noget problem.
Vi havde internt i ledelsen og med medarbejderne lagt nogle bud ind på, hvad vi ville kigge efter blandt ansøgerne. Det var ikke meget præcise eller klart prioriterede kriterier, men snarere en lidt diffus række af "kunne tænke os, at ...".
Ansættelsesudvalget (leder, souschef, 1 pædagog og 1 medhjælper) blev rimelig enig om hvem der skulle til samtale. I alt holdt vi 5 samtaler. Efter dem ender vi med 1 nitte, 2 brugbare og 2 gode, vi gerne vil have. Eneste tvivl og lidt uenighed er der mellem prioriteringen af 1'eren og 2'eren. Selv er jeg (også) i tvivl om, hvem der havner på 1. prioritet. Det er vel at mærke et valg mellem to rigtig gode bud på kommende medarbejdere.
Bredden i opslaget, kriterierne og samtalerne resulterer så i, at de 2 er så forskellige, at det er svært at sammenligne og tage en beslutning. Det er så der spørgsmålet om hvorvidt vi skulle have været mere præcise med kriterierne dukker op, eller om det er godt, vi holdt det åbent. Resultatet havde formentlig været givet i den præcise udgave, men havde afskåret os fra at få et rigtigt godt alternativt bud på banen.
Nu bikser jeg med valget. Indtil videre er begge åbne. Og hvis det går som jeg håber eller gerne vil, så bliver der måske med lidt krumspring plads til begge.
Ellers tager jeg jo den endelige beslutning. Men hvad tager jeg den ud fra?
Kriterierne taler hverken særlig meget til den ene eller anden side.
Svaret er så intuitionen eller mavefornemmelsen som den afgørende faktor. Det føles ikke særlig kvalificeret, eller professionel, men jeg spørger mig selv, om det ikke altid er sådan, at kemien eller hvad vi ellers vil kalde ikke-rationelle begrundelser, der til sidst afgør det?
Eller er det en efterrationalisering af dårlig forarbejde?!