At gradbøje fridage og ferie

Jeg ved ikke, om andre har det som mig: Når jeg holder fridage, eller for eksempel en lille påskeferie, så ender det næsten altid med at jeg liiiiige skal lave en lille arbejdsrelateret ting eller to derhjemme.
Det skyldes ikke medarbejderne. De er superflinke til kun at ringe mig op derhjemme, hvis det er absolut nødvendigt.
Når jeg er ude at rejse, lykkedes det langt bedre, at holde fri. Der går lige nogen dage i starten, før jeg får koblet af. I slutningen af ferien begynder jeg så at forberede mig til arbejdet (rent mentalt).
Men når jeg er hjemme, så er det bare for let at sætte sig hen til computeren og forberede noget. Så er det ikke bare tankevirksomhed der bruges på at tænke på jobbet, men også praktisk arbejdstid.
Det åbenlyse svar er at holde op med det. Det er ikke rimeligt, at bruge min frie tid på arbejde.
Det får jeg hverken tak eller penge for. Og i min lønklasse skal man ikke stå til rådighed døgnet rundt og arbejde konstant og uafbrudt. Der er en 37 timers arbejdsuge. Fridage er fridage og ferie er ferie. De skal ikke gå tabt på arbejdsrelateret indhold.
Der lidt mindre åbenlyse ved situationen er, at jeg kan lide at være lidt på forkant med tingene. Hvis jeg altså laver noget mens jeg har fri, er jeg lidt foran. Eller også så er jeg lidt mindre bagud. Det er selvfølgeligt skruen uden ende.
Jeg har været rigtig god til at registrere mit overarbejde. Men når jeg ikke føler, at jeg ikke kan afspadsere det alligevel, så er det jo meningsløst. Og afspadserer jeg, får jeg svært ved at holde min ferie. Der kan man så jagte sin egen hale.
Når det kommer til stykket, er det et pres, jeg lægger på mig selv. Det er tåbeligt og usundt på alle mulige måder. Men mine forventninger til mig selv er høje, meget høje.
En sidebemærkning i den anledning: Der var også lige en artikel her i ferien i en af aviserene om at man som chef ikke må være morgensur, fordi alle medarbejder så laver mindre hele dagen. Så det må jeg også straks blive bedre til. Memo til mig selv "husk at være sprudlende i morgen tidligt".
Undersøgelser viser, at arbejds- og privatlivet flyder sammen for flere og flere. Det er der måske ikke det store at gøre ved, men sundt er det formentlig ikke. Så må man hoppe af vognen eller køre med så bevidst om det, som muligt.
Selv om der måske er samfundsbestemte mekanismer på spil, så handler det om mig og min adfærd. Jeg vil ikke tørre ansvaret af på nogen. Udfordringen med at styre det ligger hos mig (i mig).
Skriv gerne en kommentar hvordan du oplever det selv. Hvad gør du for at holde "rigtig fri"? Eller flyder det også sammen for dig?
Slut for nu, indlægget bliver ikke længere - skal jo lige lave noget til arbejdet :-)