Hvor er det dog dejligt, at Socialminister Benedikte Kiær (K), kunne få spalteplads i bl.a. Politiken (link til artiklen) under overskriften "opgør med den frie leg i vuggestuen (red.)". Hun mener, at børn ikke (bare) skal lege, men lære noget. Det kan man godt være enig i.
Men hvad er det lige hun mener de skal lære?! Svaret er klart: De skal blive klar til at komme i skole. "For når de engang skal i 0. klasse, vil de være meget mere klar til at koncentrere sig", mener hun (citat fra artiklen).
Ved nærmere eftersyn handler det altså om at børn skal være mere skoleparate (læs: indlæringsparate).
Der er i artiklen eksempler om at der skal være lidt ro, fordybelse, emne-projekter, mm. Fint. Det er da udmærket pædagogik. Men formålet skal ikke være opdragelse til/og skoletræning!
Institutionsledelse handler som et af de fire primære områder, i høj grad om pædagogisk (faglig) ledelse. Ledelse af pædagogikken og den pædagogiske udvikling handler om holdninger til hvad børn og unge i dag skal udvikle, mens de opholder sig i institutionen. Så her er der lidt holdninger:
Jeg oplever næsten ugentligt, at der presses på for at gøre institutionerne mere "skoleagtig". Nu er turen altså også kommet til vuggestuerne.
Jeg mener, at det er en forfærdelig udvikling, som jeg som leder på et fritidshjem også er underlagt. Presset for at tænke mere skoleaktivitet er ulideligt.
Hvorfor? Fordi man tager værdifuld tid til blandt andet leg fra børnene, hvor de udvikler vigtige færdigheder, hvor de også kobler af - og hvor mange har et frirum efter de krav skolen stiller, og som mange børn har svært ved at leve op til.
Kravet om lektielæsning/-cafe/-hjælp er et meget godt eksempel. De børn, der har svært ved indlæringen i skoleregi kommer først i køen når pædagogerne skal hjælpe. Ofte går faglige og sociale vanskeligheder hånd i hånd. Når den faglig svage elev (allerede den betegnelse er grov og siger alt om hvor meget vi er sovset ind det sprog!) så skal træne stavning eller lave regnestykker på fritidshjemmet, går han (ja det er tit en han) glip af de gode muligheder for at opleve og blive bedre til de sociale interaktioner med de andre. Det er pædagogerne kvalificeret til at hjælpe med. Ikke til at træne regning.
Så fri os for skolen i børnenes frie tid. Fri tid har nemlig også værdi i sig selv. Børn har (også) brug for at lege. Både voksenstyret og selvstyret.
Der er "dårlige institutioner", hvor de ikke helt gør det så godt rent pædagogisk, som man måske kunne ønske sig. Ligesom der er mange politikere, der heller ikke gør det så godt (og det handler ikke kun om deres holdninger).
Jeg kender masser af institutioner, der gør et rigtigt godt stykke arbejde. Mange på trods af og i en daglig kamp med vanvittigt dårlige normeringer, hvor man ikke kan forvente andet end pasning.
Forestil dig så som et eksempel hvor meget tid du som forælder bruger på at planlægge og forberede noget forholdsvis simpelt som en børnefødselsdag. Der skal de bare hygge, lege, have det sjovt, have kage og saftevand, ... Men de skal ikke lære noget bestemt. Hvor meget tid bruger du? Tænk så pædagogiske aktiviteter med bestemte mål / formål for børnene i en børnehavegruppe. Hvor meget tid skal der bruges til at planlægge og forberede et par timers aktivitet? Pædagogerne i børnehaver og vuggestuer har ingen som helst normeret forberedelsestid. Den tid, der skal bruges på det, skal tages fra pasningen af børnene. Tænk hvis du "bare" skulle holde en børnefødselsdag uden tid til at gøre klar.
Pædagogisk kvalitet koster. Måske skulle vi spørge, om Benedikte Kiær vil betale? Jeg tror det ikke.
Der skal være mening med de pædagogiske aktiviteter i institutionerne. Der skal ske (masser af) planlagte, gennemtænkte aktiviteter, forløb og projekter. Læreplaner og mål- og indholdsbeskrivelser er et fornuftigt redskab, der også presser os til at sætte ord på det vi kan og vil - og hvorfor.
I dag kom der så et nyt forslag fra K og DF om at selv de mindste skolebørn skal starte på karakterræset (Politiken). Hvorfor ikke? Så har vi da stemplet og sorteret de kloge fra de dumme fra starten. Det er så dumt, at det er svært at give et konstruktivt svar til det.
Fri os for alt det PISA-lort, der efterhånden er det eneste målestok vi tænker ud fra, og som er en af de væsentligste årsager for presset på teori-/indlærings-/fagligheden i den danske folkeskole. Det er synd.
Lad os holde op med at tænke børns udvikling med skolebriller, træning og bedømmelser.
Det er også ledelse. At have og forfølge en faglig holdning. At være rodfastet under pres. I hvert fald på det pædagogfaglige. For børnenes skyld.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar