Ledelse er ... at vælge ledelsesniveau

Jeg er blevet inspireret til dette indlæg på et møde i KL's ledernetværk. Tak til de andre deltagere :-)
Vi havde "tid til ledelse" som tema. Mange havde en oplevelse af, at det sværeste er at finde tid til strategisk ledelse. Ofte er det oplevelsen, at det driftsmæssige (det faglige og administrative) fylder alt for meget i hverdagen.
For den enkelte leder kan de forskellige funktioner (se de 4 ledelsesroller, link til indlæg her) være lette, irriterende, svære osv.
Men derudover er der indenfor ledelsesfunktionen også ledelsesniveauer, der peger på forskellige prioriteringer af funktionerne.
I institutionsverdenen opereres der traditionelt med opdelingen leder, souschef, afdelingsleder. Mange steder er der kommet daglige ledere, pædagogiske ledere, områdeledere, distriktsledere, klyngeledere, osv. Andre steder tales der om linjeledere, teamchefer osv. Kært barn har mange navne og mange ansigter.
Kurt K. Klausen har lavet en model med en opdeling i de tre niveauer (leder, souschef, afdelingsleder/sjakbajs), som stadig findes i mange institutioner.

Den driftsmæssige ledelse dækker her over såvel det personalemæssige, som det økonomiske og administrative.
Som det ses på billedet har alle tre niveauer alle 3 former for ledelse.
Det er vægtningen, der er forskelligt. Mens afdelingslederen, som Klausen kalder sjakbajs (eller primus inter pares - den første blandt lige), primært beskæftiger med faglig od driftsmæssig ledelse, er der kun lidt strategisk ledelse på dette niveau. Anderledes er det med souschefen, der primært har den driftsmæssige ledelse, samt lige andel faglig og strategisk ledelse. (Institutions-)Lederen har den strategiske ledelse som sit kerneområde.
Selv om det i sagens natur er en forenkling af virkeligheden, kan enhver ledelsesfunktion tilskrives en af de tre niveauer.
Problematisk bliver det, hvis der for eksempel er en daglig leder (pædagogisk leder) og der er for mange medarbejdere, i en institution med kun et ledelseslag under distrikts-/områdelederen . I det private erhvervsliv opereres der som regel med maks 6-8 medarbejdere til en leder (team-/afdelingsleder). I de nyere (dag-)institutionsledelser kan det være 2-3 gange så mange. At det kan være mere end vanskeligt at håndtere, siger sig selv. Ikke alene skal man agere personaleleder for så mange, hvilket kan være svært nok at nå. Man skal også slå bro mellem en ikke altid tilstedeværende overordnet leder på den ene side og den faglige ledelse på den anden side. Ikke en opgave, jeg ville bryde mig om.
Ledelsesfunktionen i det offentlige er under stærk udvikling og forandring. Personlig tror jeg, at der i det sidstnævnte eksempel vil opstå et lag af teamledere, der kan støtte den daglige leder.

Men tilbage til udgangspunktet: I alle funktioner/roller/ledelseslag er der forskellige krav og forventninger til de primære opgaver (strategi, drift, faglighed). Hvad der vægter mest kan variere, men kernen er at man skal gøre op med sig selv, hvad man ønsker at beskæftige sig med. Hvad man har mest lyst til og er bedst til kan være vejvisende. Er man utilfreds med sin rolle, skyldes det måske det ledelseslag, man er på.
Omvendt: Er man sjakbajs, skal man lave faglig ledelse og drift. Så nytter det ikke noget at man selv eller "systemet" (organisationen) kræver en høj grad af strategisk ledelse. Er man leder, nytter det det ikke noget at fortabe sig i drift og faglig ledelse, når det er den strategiske ledelse, der skal prioriteres.
Når spørgsmålet om tid til ledelse rejses, må man derfor først og fremmest gør sig klar, hvilken placering man har - og dernæst prioritere.
Det er ikke så let gjort, som det er skrevet, men inden man prøver at prioritere (og delegere), er det godt at være klar på opgaven. 
Er man så på den forkerte hylde, må man gøre noget ved det.
Er det organisationen, der forventer noget "forkert", kan ovenstående bruges til at rejse en debat om det.

Ledelse er ... også holdninger til pædagogik

Hvor er det dog dejligt, at Socialminister Benedikte Kiær (K), kunne få spalteplads i bl.a. Politiken (link til artiklen) under overskriften "opgør med den frie leg i vuggestuen (red.)". Hun mener, at børn ikke (bare) skal lege, men lære noget. Det kan man godt være enig i.
Men hvad er det lige hun mener de skal lære?! Svaret er klart: De skal blive klar til at komme i skole. "For når de engang skal i 0. klasse, vil de være meget mere klar til at koncentrere sig", mener hun (citat fra artiklen).

Ved nærmere eftersyn handler det altså om at børn skal være mere skoleparate (læs: indlæringsparate).
Der er i artiklen eksempler om at der skal være lidt ro, fordybelse, emne-projekter, mm. Fint.  Det er da udmærket pædagogik. Men formålet skal ikke være opdragelse til/og skoletræning!

Institutionsledelse handler som et af de fire primære områder, i høj grad om pædagogisk (faglig) ledelse. Ledelse af pædagogikken og den pædagogiske udvikling handler om holdninger til hvad børn og unge i dag skal udvikle, mens de opholder sig i institutionen. Så her er der lidt holdninger:

Jeg oplever næsten ugentligt, at der presses på for at gøre institutionerne mere "skoleagtig". Nu er turen altså også kommet til vuggestuerne.
Jeg mener, at det er en forfærdelig udvikling, som jeg som leder på et fritidshjem også er underlagt. Presset for at tænke mere skoleaktivitet er ulideligt.
Hvorfor? Fordi man tager værdifuld tid til blandt andet leg fra børnene, hvor de udvikler vigtige færdigheder, hvor de også kobler af - og hvor mange har et frirum efter de krav skolen stiller, og som mange børn har svært ved at leve op til.
Kravet om lektielæsning/-cafe/-hjælp er et meget godt eksempel. De børn, der har svært ved indlæringen i skoleregi kommer først i køen når pædagogerne skal hjælpe. Ofte går faglige og sociale vanskeligheder hånd i hånd. Når den faglig svage elev (allerede den betegnelse er grov og siger alt om hvor meget vi er sovset ind det sprog!) så skal træne stavning eller lave regnestykker på fritidshjemmet, går han (ja det er tit en han) glip af de gode muligheder for at opleve og blive bedre til de sociale interaktioner med de andre. Det er pædagogerne kvalificeret til at hjælpe med. Ikke til at træne regning.
Så fri os for skolen i børnenes frie tid. Fri tid har nemlig også værdi i sig selv. Børn har (også) brug for at lege. Både voksenstyret og selvstyret.

Der er "dårlige institutioner", hvor de ikke helt gør det så godt rent pædagogisk, som man måske kunne ønske sig. Ligesom der er mange politikere, der heller ikke gør det så godt (og det handler ikke kun om deres holdninger).

Jeg kender masser af institutioner, der gør et rigtigt godt stykke arbejde. Mange på trods af  og i en daglig kamp med vanvittigt dårlige normeringer, hvor man ikke kan forvente andet end pasning.

Forestil dig så som et eksempel hvor meget tid du som forælder bruger på at planlægge og forberede noget forholdsvis simpelt som en børnefødselsdag. Der skal de bare hygge, lege, have det sjovt, have kage og saftevand, ... Men de skal ikke lære noget bestemt. Hvor meget tid bruger du? Tænk så pædagogiske aktiviteter med bestemte mål / formål for børnene i en børnehavegruppe. Hvor meget tid skal der bruges til at planlægge og forberede et par timers aktivitet? Pædagogerne i børnehaver og vuggestuer har ingen som helst normeret forberedelsestid. Den tid, der skal bruges på det, skal tages fra pasningen af børnene. Tænk hvis du "bare" skulle holde en børnefødselsdag uden tid til at gøre klar.
Pædagogisk kvalitet koster. Måske skulle vi spørge, om Benedikte Kiær vil betale? Jeg tror det ikke.

Der skal være mening med de pædagogiske aktiviteter i institutionerne. Der skal ske (masser af) planlagte, gennemtænkte aktiviteter, forløb og projekter. Læreplaner og mål- og indholdsbeskrivelser er et fornuftigt redskab, der også presser os til at sætte ord på det vi kan og vil - og hvorfor.

I dag kom der så et nyt forslag fra K og DF om at selv de mindste skolebørn skal starte på karakterræset (Politiken). Hvorfor ikke? Så har vi da stemplet og sorteret de kloge fra de dumme fra starten. Det er så dumt, at det er svært at give et konstruktivt svar til det.
Fri os for alt det PISA-lort, der efterhånden er det eneste målestok vi tænker ud fra, og som er en af de væsentligste årsager for presset på teori-/indlærings-/fagligheden i den danske folkeskole. Det er synd.

Lad os holde op med at tænke børns udvikling med skolebriller, træning og bedømmelser.

Det er også ledelse. At have og forfølge en faglig holdning. At være rodfastet under pres. I hvert fald på det pædagogfaglige. For børnenes skyld.

Tilbage fra ferien

Nu kunne indlægget handle om at det har været stille med skriverierne de sidste to måneder. Men det gør den ikke.
Indlægget handler om at vende tilbage til jobbet efter ferien. Hvad møder man ind til? Hvordan takler man det?

I mit tilfælde lå der fra første dag en række sager på mit bord, som bare skulle gribes an med det samme. De var vigtige og noget hastede. Fælles for dem var, at det var "bøvle-sager". De kunne ikke klares af mig selv uden medvirken fra andre, f.eks. forvaltningen. Så er det allerede op ad bakke fra start. I en sommerferie er andre der kan hjælpe en mangelvare.
Det frustrerede mig og jeg brugte det meste af den første uge på at få styr på det jeg kunne. Det lysnede hen ad vejen.

Inden jeg var mødt på arbejdet havde jeg læst Lonnie Borgstrøms blog (se linket i "min blogliste": Mindstretch). Hun har skrevet et udmærket indlæg om det at komme tilbage (og forberede sig til at komme tilbage).
Det fik mig til at slå lidt koldt vand i blodet - og hjalp mig til at acceptere, at jeg ikke lige kunne få det, som jeg ville have det. Nogen af sagerne fik ikke den afslutning, jeg havde tænkt mig.
Det var øv. Men hvad man ikke kan ændre, må man sige "pyt" til. 
Samtidig blev der hurtigt tid som jeg kunne råde frit over, efter et par dage, da jeg havde gjort det jeg kunne/skulle. Jeg har næsten ingen bunden mødeaktivitet her midt i sommerferien.

Det første gode tiltag blev at tage ud og spise frokost med en god kollega. Det var en rigtig god dag.

Luften i kalenderen hjalp hurtigt, fordi den også fik mig til at tænke på prioriteringsværktøjet, som Lonnie Borgstrøm også bruger.
Kort sagt går den ud på at sortere opgaver i vigtige og uvigtige, og haster/haster ikke, samt en kombination af det (vigtigt og haster, haster men uvigtig, osv.). De vigtige hastesager ("bøvle-sagerne") havde jeg jo taget fra starten, så der blev også mentalt luft igen.

Lige pludselig fik jeg mulighed for at se på resten af opgaverne og vurdere hvad der kunne være af fede opgaver (muligheder) i den ellers stille ferietid.
Jeg begyndte at tage mig mere tid til at snakke med medarbejderne. Ja, jeg taler med dem også til hverdag, men bare snakke, sådan uden dagsorden og mål, det bliver der ikke så meget af normalt. Det er rart at nå det.
Jeg er noget mere til stede i afdelingerne, end i hverdagen, hænger lidt ud.
Jeg fik klaret en masse oprydning på kontoret. Hold op, der er hurtigt en masse gammelt papirlo.., som godt kan smides ud (og noget der skal arkiveres). Det hjalp også på kontorets tilstand.
Og så var der lige et godt og fagligt inspirerende møde med en anden god kollega, også på det personlige plan. Fedt.
Jeg fik kastet mig over en del skrivearbejde, hvilket er noget nemmere, når der er lidt fred omkring en.
Dels et lille oplæg til et projekt jeg gerne vil have i gang.
Dels en god, men lidt bunden skriveopgave til forvaltningen, jeg havde glemt alt om. Heldigvis dumpede en reminder i form af et referat ind i min mail-indbakke.
Dels kom jeg et meget godt stykke længere i en ny personalehåndbog, en process, som startede for et år siden ... men som er vigtigt at få gjort noget ved og som jeg kan lide.

Jeg har altså fået en del fra hånden. Samtidig har jeg hygget og slappet af. Ganske tilfredsstillende!

Det var godt at jeg med energi og overskud efter min ferie fik stoppet op, fik mærket efter og fik reflekteret over situationen - og tog handling på det.

Hvis der er nogen form for konklusion i dette, så er det den, at det er rart at bruge den "ledige" tid til noget selvvalgt og selvstyret. Jeg må gøre mig umage med at reservere mig tid i kalenderen til den slags. Måske kan jeg på den måde "snyde" mig selv lidt ;-)

Og så skal der i øvrigt nok komme lidt flere indlæg igen. Når jeg føler for det, når jeg har noget jeg vil af med og har lyst til at dele tankerne.
Håber, at I nyder jeres ferier. Skal I snart på ferie: Læs Lonnies blog og planlæg tiden efter. Er I på arbejde: Stop op. Pjæk en time og nyd regnen eller solen!