Ansvaret og ansvarligheden

Hvad er ansvar - og kan den deles?
Der findes en del forskellige definitioner på begrebet ansvar. Der er for eksempel den juridiske, som forsøger at placere noget, der kaldes objektivt ansvar. Har man det - og lever man ikke op til det, skal man bøde for manglen/fejlen. Man bliver dømt skyldig.
Inden for etikken findes begrebet moralsk ansvar. Den bliver tit brugt (og misbrugt), når et objektivt ansvar ikke kan placeres.

En konsulent, hvis navn og oprindelse jeg har glemt, har for en del år siden givet mig definitionen "at have et svar til gode". Denne definition kan jeg godt lide. Den forsøger ikke at placere skylden, når noget er gået galt, men åbner for dialogen om hvad der gik galt og om hvordan det kunne ske.
En af mine tidligere chefer brugte udtrykket "giv mig skylden, jeg har en skuffe den kan komme ind i - ansvaret deler vi". Ansvaret bruger vi ofte til at placere fejlen / skylden hos den, der ikke løste en given opgave, det vil sige ikke levede op til ansvaret.
Skylden som noget man lige så godt kan lægge i en skuffe (og glemme den der), er et billede jeg godt kan lide. At placere skylden betyder at vi ikke behøver at forholde os til den. Vi ved, hvem der har aben.
I en dialogisk (systemisk?!) tænkning giver det ikke mening, at placere skylden. Men det giver mening at dele ansvaret forstået som en forpligtigelse til at undersøge det, der går galt. At vi i fællesskab forsøger at finde det svar, vi har til gode. At vi i fællesskab analyser "hvordan kan det være at ...?". 

Hvem har ansvaret?
Det har lederen!
Lederen har altid det overordnede ansvar for alt. Sådan er det på godt og (for det meste) på ondt.
I hverdagen er det fornuftigt (og nødvendigt) at delegere ansvar, forstået som at fordele pligten til at løse en bestemt opgave. Selv om en enkelt medarbejder eller et team så har ansvar for noget bestemt, kan jeg som leder på ingen måde og på intet tidspunkt gemme mig bag ved medarbejderen, når opgaven ikke er løst og når vedkommende ikke har levet op til sit ansvar. Aben hopper altid tilbage til mig.

Hvordan skaber man ansvarlighed?
Ejerskab for en opgave er efter min oplevelse et nøgleord, hvis ansvarligheden skal være der. Når der er ejerskab kan ansvarligheden komme indefra.
Jeg vil påstå, at ansvarlighed ikke kan påduttes nogen udefra. Som en følelse skal den komme indefra.
Men at have eller udvise ansvarlighed handler også om forståelse af sammenhæng og afhængighed i ethvert fællesskab (når A ikke gør b, kan C ikke klare d).

Til syvende og sidst er ansvarlighed også en kompetence og en holdning. Det er en kompetence, man trækker på, når man ved at noget skal gøres, uanset om man har lyst eller ej.
Det er en holdning, når man vælger den til - og når man tager over for andre, der ikke kan eller vil.

Kan man i dag have en medarbejder ansat, der ikke har den kompetence og/eller ikke har den rette (ansvarlige) holdning?