Og så kunne dette indlæg handle om stress, men det gør det ikke.
Jeg tænker på den gråzone, hvor travlheden måske kan gå over i stress, men ikke har gjort det endnu.
Når jeg over tid har mere travlt end at jeg kan følge med, så er der opgaver, der bliver liggende. Heldigvis viser det sig, at nogen af opgaverne bliver irrelevante (forældede) over tid. Det er kun godt, fordi de så ikke skulle have haft opmærksomhed og betydning i første omgang.
Hvad værre er, er at jeg i de lange, for travle perioder oplever, at jeg mest af alt reagerer, fremfor at jeg agerer og sætter en dagsorden. Det kan godt være frustrerende for mig at opdage, fordi jeg ikke vil arbejde sådan. Det er ikke godt for mig og ikke godt for institutionen.
Efterhånden lykkedes det oftere at opdage de situationer tidligere. Nogen gange er der i kortere perioder ikke rigtig at gøre noget ved det. Og det er ok.
Når jeg opdager, at jeg i for lang tid har haft for travlt, sker der for det første det, at jeg bliver glad for at jeg lægger mærke til det. Det betyder nemlig, at jeg kan handle på det - og at jeg kan forbygge, at det bliver til stress.
For det andet betyder det, at jeg har lettere ved at prioritere fremadrettet luft til mig selv. Tid til planlægning, forberedelse, refleksion og strategisk tænkning og fremadrettede handlinger.
Det oplever jeg som afgørende for min arbejdsglæde. Fordi jeg kan lide det, fordi det er godt for mig - og fordi det er godt for institutionen.
I dette perspektiv handler det ofte ikke om at tage en fridag (selv om det også kan være godt), men om at tage en opgave frem, som jeg er glad for, som giver mening for mig og som derfor giver mig noget energi og arbejdsglæde. Og opgaven kan sagtens være "at tænke". Det er igen til syvende og sidst til gavn for min arbejdsplads som helhed.
Jeg er glad for at jeg har et ledelsesteam, der er omsorgsfuld, som har en forståelse for de processer og mine prioriteringer - og for at de har tillid til at jeg træffer nogle fornuftige valg og laver meningsfulde prioriteringer. Ikke nødvendigvis i den konkrete situation, men om ikke andet generelt.
Hvis jeg skulle drage en overskrift/budskab/konklusion ud af det, så ville den lyde:
Kære leder!
Husk, at være lidt egoistisk og tænk på dig selv en gang imellem!
Og prioriter noget du har lyst til fra tid til anden! ;-)
Hilsen Stefan
PS: Husk, at give samme ret (pligt) til de andre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar