Måske har du prøvet det med en god bog, som du ikke kunne lægge, med en berigende samtale, et fedt projekt, eller ... Det er bare fedt at være i den tilstand.
Desværre er den ikke så let at opnå, når man er på arbejde. Der er dog et par muligheder for at øge chancen for at opleve flow.
Det første, oplagte skridt er, at være opmærksom på tilstanden, når du er i den. Det betyder nemlig, at du har mulighed for at genskabe den. Men det er ikke opgaven du skal genskabe, men rammerne, eller vilkårene for den.
For at illustrere det, vil jeg bruge nedenstående model, som findes på nettet på nettet i flere forskellige udformninger.
Opgaverne ligger i spændingsfeltet mellem det du kan/ved (færdighedskrav) og deres sværhedsgrad (kompleksitet).
Rent arbejdsrelateret handler det om at skabe balance mellem opgavens kompleksitet og færdighedskravene på et højt niveau.
Opgaven skal dermed matche det du kan (dine kompetencer) med sværhedsgraden for opgaven. Udfordringen skal være tilpas for dig. Det er altså en personlig, subjektiv oplevelse.
En opgave, der for en person kan være stress-udløsende (angst), fordi vedkommende ikke har færdighederne til at løse den, kan være kedsommeligt for en anden person, der er vant til (trænet) til at løse opgaven. Begge dele er uhensigtsmæssige i det lange løb. Ingen vil have stress og ingen gider kede sig. Flow er i den ende af skalaen, hvor man bliver udfordret og stimuleret.
I den anden ende har vi apati, som nærmest er fravær af aktivitet. Det er banaliteterne. For mig er det for eksempel nogen gange at kigge fjernsyn, uden at se det. En ligegyldig driven uden umiddelbar formål. Det kan være rekreativt i mindre målestok i privatlivet, men det tager livet af arbejdslivet i længden. Der er nemlig ingen udvikling i den laveste ende af skalaen.
Hvis du har oplevet flow i en arbejdssituation, skal du altså overveje, hvilke opgaver, der matcher dine evner med sværhedsgraden. Gentagelser af specifikke opgaver betyder, at de bliver nemmere at løse, og bliver til rutine og måske kedelig(-ere) med tiden. Så er der ikke mere flow i dem.
Oplever du angst/stress ved en opgave, skal du enten mindske kompleksiteten, eller sikre dig de nødvendige kompetencer (færdigheder).
De overvejelser ændrer ikke ved at der er (rutine-)opgaver, der bare skal løses, nogen er simple, andre er svære. De skal bare overståes af dig selv eller andre.
Men en hel del (udviklings-)opgaver vælger vi selv. Det er her, du har mulighed for at træffe de kloge, spændende valg. Du kan bruge modellen til dig selv, men endnu vigtigere kan du bruge den til at finde de rette opgaver til de rette medarbejder (eller omvendt). Det gør du givetvis i forvejen, når du delegerer, men ud over at opgaven skal løses, kan du måske sikre flow for nogen fra tid til anden, når det kan gå op i en højere enhed. Så er der øjeblikke af "YES!-Fedt!-Sådan!" - arbejdsglæde.
Jeg har prøvet at bruge modellen til at placere forskellige opgaver. Nogle kan ligge over og andre kan ligge under flow-området. Nogle skal meget gerne være et sted i den høje ende af flow-området. Det kan være med til at skærpe bevidstheden om de opgaver, der er "fede", så de andre kan opleves som mere overkommelige.
Du kan også få nogle fingerpeg på de steder, hvor du kan ændre noget. Det kan give anledning til at overveje, hvor opgaverne/kravene er for store/høje, eller hvor de er for små/lave til at skabe udvikling.
Flow-teorien er fremsat af den ungarske psykolog Mihaly Csikszentmihalyi.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar