SMARTE Praktikmål

Hver gang vi modtager studerende, skal der laves målformuleringer for praktikken.
Ofte sidder jeg ved afslutningen af praktikken med en halvdårlig smag i munden. Dels er jeg i tvivl om de beskrevne mål er nået, dels er det usikkert på hvilket niveau og med hvilken effekt.
I de mere vanskelige praktikforløb oplever jeg undervejs eller ved slutningen med bedømmelsen en irritation over at målene ikke har fanget "manglerne" ved den studerendes udvikling. Nogen gange har jeg lyst til at vurdere "ikke godkendt" (selv om der hedder betænkelig ved ... da uddannelsesstedet har det sidste afgørende ord). Og jeg må bare godkende, fordi målene var dårligt formulerede (ikke dækkende).

Vi har som praktikinstitution et væsentligt ansvar og en væsentlig andel i hvad vores kommende medarbejdere og kollegaer kan - og hvad de ikke kan.
Det handler både om færdigheder, viden og holdninger - og at de skal relatere til personlige, faglige og sociale kompetencer.


Derfor synes jeg det er vigtigt, at få mere styr på de studerendes praktikforløb. Det vigtigste redskab for at skabe retning for praktikken er målene.
Et godt tiltag er at lave S.M.A.R.T.E mål. De er Specifikke, Målbare, Realistiske, Tidsbestemte og Evaluerbare. 

Tit oplever jeg studerende, der kommer med udkast til mål, der handler om "vide mere om", eller "gøre dit og dat". Praktikmål bør som jeg tænker det, være uddannelsesmæssige læringsmål. Det betyder, at jeg tit spørger "hvad vil du lære", "hvad skal du blive klogere på ved at gøre...". Det kan være med til at flytte fokus fra handlinger til læringsmål. Men det gør dem ikke nødvendigvis SMARTE.
Ofte formulerer studerende, "jeg vil vide noget om ...".  Så fortæller jeg dem, at de skal læse en bog om det. Det er ikke et praktikmål. Dialogen om det afslører hurtigt, at det handler om en kombination af "viden om", "erfaring med" og "forståelse af". Forståelsen bør her blive målet. Viden og erfaring peger på konkrete handlinger, der kan danne baggrund for at opnå forståelsen.

Specifikke mål er en udfordring, fordi den studerende ofte ikke har en specifik forestilling om, hvad han/hun vil, bør eller skal lære. Her må vi afgrænse det via dialogen mest muligt, hvilket er nemmere sagt end gjort. Det skal jo heller ikke blive så simpelt/let, at det er en selvfølge, at det opnås. 

Tit oplever jeg at det sværeste ved målformuleringerne er at gøre dem målbare. Det kan være vanskeligt at måle og veje personlig udvikling, erfaringer, holdninger osv. En indfaldsvinkel er for mig at tænke "målbart" som "dokumenterbart". En forståelse kan være svær at måle, men den kan måske dokumenteres. Det kan f.eks. ske ved en fremlæggelse af overvejelser for kollegaerne. Eller det kan dokumenteres som praksisbeskrivelse af "før og nu". Blot for at nævne et par eksempler. Derved kan vi sandsynliggøre, at (om) målet er opnået.

Der realistiske mål handler dels om tidsperspektivet, og dels om dybdeperspektivet. At gennemføre analyser (en "svær" opgave) kræver både tid og underliggende forståelse, viden, erfaringer, mv. I en første praktik bør det ikke være målniveauet. Desuden kan det være vanskeligt, at vurdere meget tidligt i praktikken, om det svarer til den studerendes muligheder for at opnå målet. Alt andet lige bør man særligt i den første, korte praktik arbejde ud fra at målet kan opnås på den halve praktiktid. Man bør heller ikke have mål, hvor det er usikkert om der praktisk kan etableres rum, hvor læringen rent faktisk kan foregå (altså: er det sikkert, at du praktisk kan gennemføre det, der skal til, for eks. fordi der er ferie, eller ...?).

Tidsbestemt er praktikmål jo per definition, for såvidt de skal være nået ved praktikkens afslutning. I praksis skal det ske flere uger, før praktikken er ender (på grund af tids- og indstillingsfrister). Alligevel kan det være en god ide, at sætte tidsfrister undervejs. Hvis et mål forudsætter en bestemt viden, hvornår skal den være opnået (delmål), før man kan gå til næste skridt.

Evalueringen peger på en efterbearbejdning af målene, og kan ske allerede tidligt under forløbet. Evalueringen kan spørge "var målene hensigtsmæssige", "hvordan er det at have nået målet (eller ikke)?", eller "hvad peger den opnåede kompetence på?". På den måde kan der skabes forbindelser mellem målene og mellem praktikkerne: Når en kompetence er nået, hvordan kan den bruges i andre sammenhæng, hvordan kan der bygges på denne i den efterfølgende praktik, hvordan kan den udvikles yderligere og så videre.