mandag den 14. marts 2011

X trin til krisehåndtering

Her kommer mine tanker om hvad der er vigtige grundregler i krisehåndtering. De er hverken særlig gennemarbejdet er lavet på baggrund af teoristudier. Heldisvis er mit empiriske grundlag heller ikke kæmpestor. Der er altså blot tale om mine nedfældede erfaringer.
Jeg havde overvejet, at kalde det trin, men har rettet det til til "tips". Selv om jeg opfatter at de kommer i en vis kronologisk rækkefølge, skal de ikke nødvendigvis opfattes sådan.
Det er netop et af krisens kendetegn: de udvikler sig meget forskellige, og derfor skal man ikke have en plan, selv om nogen vil opfatte tipsene som sådan. For mig er det overordnede, strategiske overvejelser.

Tip 1: Køb dig tid, hvis du kan. Ro på! Du skal samle informationer og få en viden om hvad der er sket, så meget som muligt, så hurtigt som muligt. I den fase skal du forsøge at undgå at tage stilling og vurdere i så lang tid som muligt. Du har nemlig brug for at tænke dig om og mærke efter. Sig det eventuelt højt som begrundelse for at bede om tid. Men vær opmærksom på, at tiden til undersøgelser og omtanke i den fase er meget begrænset.
Tip 2: Informer din chef! Når kriser skal håndteres, skal alle vigtige parter, særligt beslutningstagerne i forhold til dig også have tid til krisemanagement. De kan også give dig råd eller anvisninger til håndteringen med det samme.
Tip 3: Koordiner og giv anvisninger. Særligt i starten af af en krise, er det vigtigt, at du sætter dig ned og koordinerer, det vil sige lave konkrete prioriteringer over hvem skal involveres og håndteres på hvilken måde. Dine medarbejder har brug for tydelige anvisninger. Det kan for eksempel være hvad de må sige og til hvem.
Tip 4: Lyt. Alle, der aktier i krisen (rimeligt eller ej), direkte eller indirekte, har brug for at blive hørt og set. Det er noget du kan på rygraden som pædagog. Brug det.
Tip 5: Tal. Der er brug for at tale om det der sker, primært med medarbejderne. Husk, hvad du har lært og ved om dit personale. Der skal både tales følelser og tanker. Det er din opgave at facilitere det. Få eventuelt hjælp og støtte til det af en pædagogisk konsulent eller andre. Når du oplever at I har talt rigtig meget om det, så gør det igen - og igen. Tanker og følelser udvikler sig igennem flere faser og det er en proces, der tager tid.
Tip 6: Sig altid ja til hjælp til institutionen. Måske får du tilbudt hjælp. Det kan være fra mange sider. Både kommunen og fagforeningerne kommer nok med et tilbud. Tag imod. Selv om det i situationen ikke virker sådan, har nogen nok brug for det. I en alvorlig krise, er man ikke altid i stand til at vurdere klarsynet eller fra fugleperspektivet. Du er en helt og kaptajnen, men behøver ikke at stå alene på dækket.
Tip 7: Få selv hjælp. Du er også i krise. Du skal håndtere både personalet og måske en masse andre interessenter. Du er i krisens centrum. Du skal også håndtere din egen proces. Og ikke alt hvad du føler og tænker er velegnet til at blive delt med personalet eller andre involverede.
Tip 8: Skriv ned, hvad der sker hvornår. Før logbog/dagbog. Nogen gange er det vigtigt, at man kan redegør for forløbet. Hvad skete hvornår, hvem talte med hvem hvornår og om hvad. Derfor er det en hjælp, at have gode notater. Når det hele er overstået kan du bruge dem til at reflektere over hvad der er sket og har mulighed for at evaluere dine handlinger på baggrund af forløbet.
Tip 9: Brug en joker! Ring til en god ven. Fat fat i en, der kan støtte dig i det du skal de kommende timer, dage og eventuel uger eller måneder.

Vær sød at skrive en kommentar, hvis du har gode ideer, tanker og tips om kriser og håndteringen af dem.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar